Ferie i British Columbia, Canada

Lørdag d. 9/10/2010

Vi fik pakket det sidste og var klar ved halv ellevetiden. Vi havde fået en aftale med Ole om at han ville køre os til lufthavnen, så kl. 11 var vi klar med alt bagagen læsset i delebilen. Vi havde tre store tasker og tre håndbagager. Da vi kom ud til lufthavnen fandt vi hurtigt Farmor, Farfar, Magnus og Marianne i terminal 3. Vi stillede os i kø for check ind og det tog lang tid før vi kom igennem. Da vi endelig havde fået checket ind gik det forholdsvist hurtigt gennem security. Vi skulle flyve med Iceland Air. Vi gik ud til gaten med det samme og kom på flyet med det samme. Vi kom til at sidde forholdsvist samlet. Der var underholdning med individuelle film undervejs så det gik hurtigt med at komme til Island. Vi fik en sandwich undervejs.

I Keflavik fik vi noget at spise, men der var ikke så meget at vælge imellem. Vi havde kun to timers stop der før vi fløj videre mod Seattle. I den flyver kom vi til at sidde lidt mere spredt, men dog to og to. Vi fik et lidt større måltid denne gang (skulle betale), og vi fik set film og sovet lidt.

Flyet landede kl 17 i Seattle lokal tid, hvilket betød, at vi havde fået forlænget vores dag med 9 timer. Der var nogen der var noget trætte på det tidspunkt. Vi kom igennem immigration og tolden uden problemer, selv om det tog noget tid, og så fik vi hentet vores bil. Det viste sig at være en kæmpe GMC bil, vi havde troet det var en minibus.

Vi fik dog fyldt bilen op med vores bagage og fik indstillet GPS'en til vores hotel. Så var det bare med at komme derhen. Vel ankommet til hotellet fik vi slæbt vores ting ind og så gik vi hen til en lokal pizza-bar. Det var ikke meningen man skulle sidde der og spise, men der var dog lige plads til at vi klemte os ind og spiste det på stedet. Derefter var det lige på hovedet i seng, for alle var godt overtrætte.

Søndag d. 10/10/2010

Vi havde fået os en god nats søvn. Morgenmaden på hotellet var ikke nogen stor oplevelse, men vi fik dog noget at spise. Derefter kørte vi ned til et farmer market i downtown Seattle, Peaks Place. Det lå lige ud til havnen, og der var en mængde boder og butikker at se på. Der blev solgt alt fra frisk fisk til blomster og tingeltangel. Vi gik rundt der en times tid og kiggede. Vi endte med at spise frokost på en lille restaurant eller cafe der.

Så kørte vi mod nord mod Boing fabrikkerne. Vi havde bestilt en rundvisning kl. 13, så vi var der i god tid. Udenfor kunne vi se de store specialmaskiner de brugte til at flyve større dele af den nye Boing 787 frem med. Før rundvisningen skulle vi aflevere alle kameraer og mobiltelefoner, samt tasker mm. De ville ikke have den slags med ind i produktionsområdet.

Vi fik en kort introduktionsvideo og så blev vi kørt i bud over til selve produktionsområdet. Der så vi produktionen af den nye 787 Dreamliner, de gamle 747 og også 767. Det var i en kæmpe produktionshal hvor der arbejdede i alt 30.000 mennesker.

Mandag d. 11/10/2010

Om morgenen fik vi pakket det hele på hotellet og fik det lastet ind i bilen. Vi besluttede os for at gå på indkøb for at få købt nogle sko. Vi havde fået tip om nogle store outlet på vejen. Først var det dog kun en almindelig mall vi fandt, men vi kørte videre og fandt et stort outlet center. Der gik vi så shop-amok for både at købe sko og overtøj.

Da vi havde tømt to butikker blev der nedlagt forbud mod at gå ind i flere butikker. Vi spiste frokost der, hvor vi sad udenfor i solen og nød det.

Efter frokost kørte vi til camper stedet for at hente vores to campere. De to campere var ikke helt samme kvalitet, som vi havde oplevet i New Zealand, men det var dog OK. Der var lige nogle ting vi fik ordnet på dem før vi tog afsted. Vi blev instrueret i hvordan vi skulle ordne det hele med afløb, tilslutninger osv.

Efter at have læsset alt grejet fra vores lejebil over i camperne kørte vi til et supermarked, så vi kunne få købt de mest nødvendige ting. Mens damerne købte ind tog Farfar og Lars sammen med børnene afsted i den ene camper og lejebilen for at få lejebilen afleveret. Vi skulle køre 5 miles for at komme til den lokale Hertz dropoff. Da vi skulle aflevere bilen viste det sig, at der var en masse ekstra gebyrer. Det viste sig, at vi havde accepteret en større bil, samt at vi havde bedt om en ekstra forsikring. Det viste sig også at vi skulle betale 100 $ for at aflevere bilen et andet sted end vi havde hentet den. Det tog et stykke tid at få forhandlet alt dette, men heldigvis lykkedes det os at få forhandlet det ned til nul. Ellers havde vi skullet betale 229 $ ekstra.

Da vi kom tilbage til supermarkedet var de andre ikke færdige endnu. Men da de kom ud viste det sig at de ikke havde kunnet få alt det de skulle. Der manglede grøntsager og kød. De havde dog fået købt bacon og forskellige andre ting.

Så kom vi endeligt afsted, men da var det blevet langt hen af eftermiddagen. Vi kørte nordpå ad Interstate 1. Vi havde besluttet at køre op til en campingplads tæt på grænsen, men da det var ved at blive mørkt besluttede vi at tage en der var længere fra grænsen. Vi kom der lidt over syv om aftenen, og skulle selv checke ind. Det gik fint og vi fandt to pladser og fik sluttet el og vand til.

Vi havde jo ikke kunnet købe så meget rigtigt mad, så aftensmaden stod på pasta med bacon-fløde sovs. Vi sad og hyggede os med et par flasker rødvin.

Tirsdag d. 12/11/2010

Vi stod op ved 8-tiden. Det havde regnet i løbet af natten, men der var tørvejr og overskyet om morgenen. Vi fik badet og fik fælles morgenmad i Farmor og Farfars camper. Før vi tog afsted fik vi også prøvet at tømme toilettanken. Det var nemt i denne slags camper. Vi fik også købt noget til at komme i toilettanken.

Vi kørte afsted nordpå. Vi startede dog med at få noget benzin på.

Da vi var kørt af Interstate 5 skulle vi lige prøve at få nogle af de sidste indkøb på plads. Det tog lang tid at få købt ind, men det lykkedes alligevel ikke at få det hele. Vi havde ikke fået grøntsager, så vi skulle endnu et sted hen. Vi spurgte om vej til et sted man kunne købe det men fik kun forskellige beskrivelser af noget der lå langt væk. Til sidst lykkedes det os dog at finde et Coop, som viste sig at være økologiske grøntsager. Så kunne vi endelig komme afsted.

Vi kørte ret nord mod den canadiske grænse. Vi ville gerne finde et fint sted at spise frokost langs vejen,men der var ikke rigtigt noget godt sted at stoppe. Vi endte med at stoppe på en parkeringsplads lige ved grænsen til Canada.

Efter frokost kørte vi ind i Canada. Pludselig var skiltene igen genkendelige med km/h osv. Vi var ude af SI-ulandet USA.

Nu kørte vi på Trans-Canada 1 landevejen. I fik købt os nogle Canada kort, så vi kunne finde vej. Da vi nåede til efter Chiliwak skulle vi købe fisketegn. Det lykkedes os efter lidt manøvrering rundt i området at få købt fisketegnene. Da det var på plads ville vi køre videre på den anden side af floden, fordi der troede vi vi ville få et bedre udsyn til floden og havde bedre mulighed for at stoppe end på motorvejen. Men det viste sig ikke at være så nemt at stoppe langs den vej, for der var en jernbane mellem os og floden. Vi fik dog nogle fine udsigter over floden fra camperen.

Vi nåede frem til byen Hope kl. 17. Der gik vi en tur langs floden og bestemte os så for en campingplads lige ned til floden. Den lå midt mellem høje træer og der var fint.

Vi fik os en aften drink med chips lige ned til floden mens solen gik ned. Det var flot og hyggeligt. Derefter lavede vi aftensmad, spaghetti med kødsovs.

Vi gik ikke så sent i seng.

Onsdag d. 13/10/2010

Anna og Lars vågnede kl. 7 og stod op. Børnene sov videre. Magnus og Farfar var også oppe.

Da alle var stået op fik vi aftensmad i camperen hos Farmor og Farfar. Derefter gjorde vi klar til afgang og kom afsted. Første destination var turistkontoret, men det var ikke åbent endnu. Derfor kørte vi hen til et sted i byen, hvor der skulle være noget guldvaskning. Men det var der ikke. Til gengæld var der en stor sten-slette der hvor to folder (Fraser og en mindre) løb sammen. Når der er tøbrud er der helt oversvømmet. Vi gik ud til spidsen hvor de to floder løb sammen. Der så vi en hel flok laks der stod og ventede på at gå længere op. Det var ret store laks. De blev dog skræmt væk da vi havde trampet rundt der et stykke tid. Det var jo en god start på dagen.

Derefter ville vi hen til turistkontoret. Farfar, Farmor, Marianne og Magnus kørte til turistkontoret, mens vi andre købte forskellige ting i en lille lokal købmand. Johan skulle jo bl.a. købe nogle engelske blade og læse i.

Da det var klaret var de andre også færdige på turistkontoret. Vi mødtes derefter og kørte så hen til en lille bæk, hvor vi kunne se laks gå op. Det var fint at se laksene gå op der. Der lå også nogle døde laks, da de jo dør når de har gydet.

Vi kørte derefter hen til nogle togtunneller der hed Othello Tunnels. Det var en jernbane der var anlagt gennem bjergene i 1911 og virkede frem til 1956. Tunnelerne var lavet gennem bjerget lige langs en meget smuk kløft med 100 m lodrette vægge. Vejret var helt perfekt med sol fra en skyfri himmel og mildt vejr. Det var et meget smukt sted. Vi gik gennem tunellerne og nød de flotte udsigter og det dejlige vejr.

Da vi havde gået en tur og kom tilbage til camperne satte vi borde og stole op og spiste frokost ude i det dejlige vejr.

Efter frokost kørte vi mod øst af den store landevej BC5. Det var en bred motorvej og det bragte os gennem nogle utroligt flotte landskaber med høje bjerge og specielle klippeformationer. Undervejs var vi tæt ved at løbe tør for benzin men vi nåede frem til Kamloops, hvor vi fik tanket. Der fik vi også en is inden vi kørte videre.

I Kamloops drejede vi af mod Trans Canadian 1 igen. Vejen var motorvej et kort stykke hvorefter det blev almindelig landevej.

Undervejs stoppede vi for at købe noget frugt, og der fik vi et tip om et salmon run ved Adams river. Der kørte vi så hen og det viste sig at være et sted, hvor der var helt utroligt mange laks der gik op. De røde laks stod i stimer og kæmpede for at komme op ad floden. Og der lå bunkevis af døde laks langs bredden af floden. Det var et meget imponerende syn. Der var også en lille bæk, hvor man kunne se laksene stå og gyde i det lave vand, hvor de knapt nok var dækket af vand.

Det var åbenbart et af de store lakseår, og de sagde, at selv om det var et af de store år (2002, 2006, 2010) så var det ekstra stort i år. Der var en hel markedsplads omkring stedet, men det var heldigvis lukket for den dag. Vi skulle have betalt for at parkere, men det slap vi for fordi det var så sent.

Da vi kørte derfra var det ved at blive mørkt. Vi skulle derfor snarest finde en plads. Vi kørte videre af landevejen og efter et stykke tid fandt vi en fin lille campingplads, Shuswap Lake Resort.

Vi fik os tilsluttet og fik lavet noget mad: Boller i karry med ris. Vi sad og snakkede lidt men gik så i seng. Der var stjerneklart udenfor.

Torsdag d. 14/10/2010

Vi kørte afsted mod de flotte bjerge. Vi stoppede ind i Salmon Arm for at købe lidt småting, og veksle penge. Vi skulle dog ind i en større bank før det kunne lade sig gøre.

Vi kørte videre mod Revelstoke, hvor vi holdt ind til et jernbanemuseum. Her gik vi rundt i et stykke tid og så på de mange udstille togting og historier. Der var et kæmpe damplokomotiv inde i museet. Udenfor var der også forskellige vogne, bl.a. nogle sne-plove. Inde på museet så vi også en film om snerydning med tog.

Efter frokost kørte vi videre mod Banff. Vi kom op over Arthurs Pass, i Glacier National Park. Der var utroligt flotte udsigter til gletchere og høje ”toblerone”-bjerge. Helt spidse bjerg-toppe.

Lige da vi var kommet ud af nationalparken var der et skilt til en campingplads ned til søen. Vi kunne ikke lige se en sø, men drejede af vejen for at komme derned. Det viste sig at være 5 km ad grusvej med hårnålesving. Det viste sig dog at være hele bumleturen værd, for vi kom ned til en skøn lille campingplads lige ned til søen ved noget der hed Beavermouth. Der var ild i brændeovnen i huset, men der var ingen hjemme. Vi kørte ind på pladsen og fandt nogle pladser og sluttede os til vand og el. Så fandt vi noget brænde og tændte et bål. Farfar og Magnus gik ned for at fiske, de fik en lille fisk på, men den faldt dog af krogen igen. Søen var en del af Columbia River, som var opdæmmet. Børnene satte sig til at skære deres græskar ud, så der var rigtigt hyggeligt omkring camperne med bål og stearinlys i græskarlygterne. Vejret var fint, så da vi havde spist boller i karry satte vi os ud omkring bålet og fik varm kakao. Det var dog lidt køligt.

Fredag d. 15/10/2010

Om morgenen vågnede vi lige så stille. Det regnede. Nogle gik i bad, men der var ret koldt i det åbne baderum, så det blev hurtigt overstået. Anna lavede amerikanske pandekager til morgenmad. Farfar og Magnus gik ned for at fiske. Der var dog ikke bid på noget den dag. Vi andre pakkede sagerne sammen og gjorde klart. Vi havde snakket om, at vi ville blive der på pladsen, hvis det var godt vejr. Nu var det lidt dårligt vejr, så vi besluttede os for at køre videre. Ejeren kom og vi kunne betale. Vi kørte så langsomt op af den bumlede grusvej de 5 km til landevejen.

Derefter kørte vi videre mod Banff. Vi skulle stoppe i Golden for at tømme toilettanken og få benzin, købe ind og veksle penge. Det tog sin tid, så det var efter frokost før vi kørte videre.

Nu er der virkeligt kommet bjerge på. Vi kører forbi den ene underskønne udsigt efter den anden. Vi kørte op gennem Kicking Horse Pass, hvor vi holdt på en rasteplads og spiste frokost. Floden var helt tyrkisgrøn fra gletchervandet.

Vi kørte videre op gennem passet ind i Yoho National Park. Udsigten var bare flot og vejret var også blevet fint med enkelte skyer. Vi passerede Continental Divide, så vandet herfra løber altså til Atlanterhavet og ikke i Stillehavet. Vi kom videre ind i Banff National Park. Der var sne i luften og der var frost.

Vi kørte op til Lake Louise, hvilket er stedet man skal komme til her i nationalparken. Der var en sø med udsigt til en gletcher. Søen var flot tyrkisgrøn. Desværre var der en let vind, så der var krusninger på søen, så det var ikke postkortbilledet med bjergenes refleksion i vandet. Det var dog flot alligevel. Vi så nogle egern og en sjov fugl, som var meget nysgerrig (og som tiggede mad). Vi gik en tur langs med søen og nød udsigten, men der var meget koldt, så vi gik tilbage til bilerne.

På vejen videre kørte vi ikke på hovedvejen, men den lidt mere snoede vej mod Banff. Vi så flere rådyr langs vejen, så det var om ikke at køre for hurtigt. Det var også ret snoet vej, så det gav sig selv. Der var ret flotte udsigter undervejs.

Vi nåede frem til Banff og fandt den eneste åbne campingplads. Der var også en flot udsigt.

Vi fik laks og ovnkartofler til aften, sad og hyggede os lidt og gik i seng. Der var ret koldt så varmen i camperen kørte konstant.

Lørdag d. 16/10/2010

Flot morgen i Banff. Det var frost og der var rim på græsset. Varmeren havde kørt hele natten, så vi skal nok snart have mere gas på tanken. Vi pakkede sammen efter morgenmaden og kørte ned til Banff by. Det var meningen vi skulle i de varme kilder, men det var lukket for vedligehold. Så vi gik lidt rundt i byen før vi begav os op til gondolen.

Turen op i gondolerne var rigtig flot, men der åbnede sig et helt andet landskab da vi kom op til udsigtsplatformen. Der var bare utrolig smukt – og der var en del sne allerede. Vi havde en urtolig udsigt over Banff by og hele området var omkranset af bjergtoppe alle med sne. Fra udsigtsudsigtsplatformen kunne man gå ad en sti til en gammel vejrstation som lå højere oppe. Solen lyste fra en klar himmel med ganske få små lammeskyer og det var under nul grader. Vi havde alle klædt os godt på og ungerne tog deres nye vinterstøvler i brug (købt i USA på vej her op). Da vi havde købt biletter fik vi at vide, at der kl 14 ville blive serveret kaffe og kage (i anledning af de canadiske nationalparkers 125 års jubilæum). Vi var nede 15 min før, så vi besluttede at vente, mens Lars og Birthe gik tilbage til camperne for at begynde på frokosten. Kaffen kom da også kl 14 og lidt efter dukkede der et par rigtig flotte kager op, men så skulle der gang i en hel masse officeille taler mm , så vi besluttede at gå tilbage til camperne for at spise frokost så vi kunne komme videre mod Radium Hot Springs som vi ville besøge i stedt for de varme kilde i Banff der jo var lukkede pga vedligehold. Der v ar bare ca 150 km til Radium, så det ville tage lidt tid at nå dertil.

Vi stoppede flere steder under vejs, men Vermillion Creek holdt vil fødselsdag for Linnea og Freddy med varm kakao, flødeskum, og lækker chokladekage som fik både lys og flag. Der blev også sunget fødselsdagssang for de to – et vers hver.

På vejen så vi rigtig mange wapitihjorte (en kronhjorteart – elk på engelsk/amerikansk). De stod og græssede langs vejen, men desværre nåede vi ikke at få noget godt billede af dem.

Endelig nåede vi frem til Radium Hot Springs, men da var det blevet mørkt. Heldigvis holdt de længe åbent, så kl 19 var vi det 39 grade varme vand (og luften var lige omkring nul). Der var vi så i ca en time og bare flød rundt og nød det. Ungerne ville gerne have plasket lid mere rundt, men det hele foregik, stille og roligt, så de måtte pænt lade være med at plaske. Klokken blev mange inden vi skulle spise aftensmad, så det blev ude i byen. Inden da havde vi forsøgt at få en campingplads og få fyldt gas i tanken for den var ved at være lidt lav. Vi kunne se fem til en ganske kold nat, så vi ville være sikre på at der var gas nok. På campingpladsen var der ”selvbetjening”, og på benzinstationen var de ikke nok til at fylde gas på, så vi måtte tage chancen. Vi spiste på Back Country Jacks som havde udmærket mad – klokken var 21 før vi fik mad. Da vi gik slukkede de åben-skiltet og lukkede. Så var klokken 10.

Tilbage på campingpladsen fandt vi to pladser og fik os sluttet til og gik i seng.

Søndag d. 17/10/2010

Vi sov lidt længere, da det jo var blevet lidt senere dagen før. Der havde været 6 graders frost om natten, så der var rim på græsset udenfor. Vi boede på den ”forkerte” side af canyon'en så der var skygge om morgenen. Dagen viste sig fra sin bedste side med høj skyfri himmel.

Vi fik stået op og kom i bad og da vi havde gjort os klar fik vi også betalt for overnatningen.

Vi kørte så mod nord mod Golden, hvor vi jo havde været før på udturen for nogle dage siden. Vi kørte ind til samme supermarked og handlede ind, så det ikke skulle gå så lang tid med at finde rundt i butikken. Da var klokken omkring frokost men vi besluttede at ville køre lidt længere før vi spiste frokost.

Et stykke uden for Golden var der et skilt mod noget med ulve. Det havde vi kørt forbi på vejen ud, men nu ville vi undersøge hvad det var og måske finde et godt sted at spise vores frokost. Vi drejede derfra fra hovedvejen og kørte ad en grusvej stejlt op ad bjerget. Efter et kvarters køretur efter skiltene kom vi til det lille ulve-sted. Det var en privat familie som havde oprettet et lille center for at få folk til at forstå hvad ulve i virkeligheden var for nogle. De havde seks ulve gående i bur, som alle var blevet født i fangenskab. Det var grå ulve (canis lupus), og det er samme slags som også findes i Europa og Rusland. Vi fik en lille rundvisning og en grundig forklaring om ulvenes opførsel og egenskaber, samt hvad man ville opnå med dette center. Det var fint og spændende. Da vi havde fået hele historien og set lidt på ulvene gå rundt begyndte de pludselig at hyle. Og så fik vi ellers et ulvehyle-kor med i prisen. Det var lidt ekstra med i billetten.

På stedet havde de også nogle kyrilliske bjørnehunde, som de prøvede at promovere som bjørne-skræmmere. Dem så vi ikke, men hørte dem kun. Der var en lille butik, hvor vi kiggede lidt og Linnea købte et billede af en ulv.

Vi besluttede ikke at spise frokost der, men håbede at finde det sted hvor vi kunne få lidt udsigt til frokosten. Vi kørte tilbage til hovedvejen, men fandt ikke rigtigt noget godt sted. Så vi kørte lidt ind på en sidevej og holdt i vejkanten og spiste.

Vi kørte så videre op over Rogers Pass mod Revelstoke. Da vi nåede dertil var der lidt uenighed om hvor vi skulle overnatte, men vi endte med at overnatte op en campingplads lidt før Revelstoke. Der var ikke noget fiskevand i nærheden, som vi havde håbet. Campingpladsen var lidt slidt og den var ved at lukke for vinteren. Vi fandt en plads. Det var meningen vi skulle grille T-bone steaks udenfor, men det var ikke lige til at finde noget brænde og da vi vandt det var der ingen rist til at grille på. Mens Farfar og Lars var ude for at lede efter brænde mødte de en sort bjørn. Den var kun 3-4 meter fra dem og den rejste sig på bagbenene for at se dem. De skyndte sig tilbage for at advare de andre men da de kom tilbage var den forsvundet. Vi blev derfor lidt mere påpasselige med at bevæge os rundt.

Til aftensmad fik vi t-bone steaks stegt på pande med ovnkartofler. Det var godt. Vi besluttede ikke at sætte skraldespanden udenfor til bjørnene. Efter maden var der popcorn og snak før vi gik i seng.

Mandag d. 18/10/2010

Der dukkede ikke flere bjørne op i løbet af natten. Vi ville tømme toilettanken før vi tog afsted fra Revelstoke, men de havde lukket for dumpen på campingpladsen. Vi kørte derfor videre med fulde tanke og håbede at vi fik muligheden for at slippe af med det senere.

Vi kørte nu retur i samme spor vi oprindeligt var kommet men for at se noget lidt andet besluttede vi at køre en alternativ rute tilbage. Vi drejede derfor fra Trans Canadian Highway 1 mod Vernon. Det var en smallere vej men heller ikke så befærdet. Vi kom hurtigt frem til en smuk sø, hvor vi fik frokost mens der blev fisket lidt. Der var fisk som var på vej til at gyde, men der var ingen af dem som bed på. Der var også en fisk der sprang lige foran os.

Efter frokost fortsatte vi mod syd af vej 97A. Det var nu landbrugsområde med store frugtbare marker. Da vi drejede mod vest lige før Vernon blev området straks meget mere tørt og alt var brunt. Vi kørte videre gennem dette landskab indtil vi kom tilbage til hovedvej 1. Efter Kamloops drejede vi af den store vej for at følge den gamle hovedvej 1. Den følger det gamle vognspor gennem dalene i stedet for at gå over højplateauet som vej 5 i dag går.

Langs den gamle vej var der nogle storslåede udsigter. Det var stadig tørt med flot. Hen mod aften havde vi lidt problemer med at finde en campingplads, idet de første vi checkede var lukkede. Vi nåede derfor helt til Cache Creek før vi fandt en åben plads. Den var næste lukket ned for vinteren, så der var hverken toiletter eller vand. Vi kunne dog dumpe toilettanken, så det ikke var noget problem at undvære toiletterne. Det var sent før vi havde spist og var klar til at gå i seng.

Tirsdag d. 19/10/2010

Vi stod tidligt op (kl. 8) fordi vi havde regnet med at skulle skype til Eva og Mogens. Men det viste sig at de ikke var hjemme (hvilket vi egentlig godt vidste hvis vi havde tænkt os om).

Til gengæld kom vi så ikke så sent afsted. Vi havde oprindeligt tænkt os at køre ned mod Chiliwak, men vi skiftede mening og ville køre af vej 99 hen over bjergene mod Vancouver.

Det viste sig at være en god ide. Vi startede i det noget tørre område omkring Cache Creek, hvor alt var brunt og hvor træerne stod ret spredt. Vi syntes i starten det så lidt trist ud, men faktisk har det sin egen charme.

Efterhånden som vi kom mod vest blev det mere og mere bevokset og grønnere. Samtidigt blev det mere og mere kuperet. Fra vi startede var der lave bjerge og bakker. Men da vi kom ind i dalen, hvor Fraser River løber i bundet kom der virkelig store højdeforskelle. Der var nogle fantastiske udsigter ud over dalen med den skarpe og meget dybe slugt ned til Fraser. Vi stoppede flere steder for at nyde udsigten. Formiddagskaffen nød vi ved en meget klar sø som var 65 m dyb. Der blev fisket og slappet af. Der blev dog ikke fanget noget.

Til frokosten stoppede vi på et lille plateau med udsigt ned til Fraser. Vi sad i det dejligt duftende landskab med små tørre buske. Det var strålende solskin og det var ikke så koldt som vi havde oplevet de tidligere dage.

Efter byen Lillooet, hvor vi drejede ind på vej 99 blev der meget kuperet og der var nu høje træer og almindelig skov. Vi kom op og ned af nogle bratte stigninger, helt op til 15%. Vi var nødt til at køre ned i første gear på nogle af disse nedkørsler. Det var nogle virkeligt flotte udsigter vi havde. Vejret var stadig godt og luften var lun. Vi fik eftermiddagskaffe, varm kakao og kage ved en fossende strøm. Her fik ungerne også lidt mulighed for at bruge lidt energi på at lege ved vandet.

Efter den sidste meget bratte nedkørsel kom vi tilbage til mere beboede egne. Vi fik købt lidt ind i Pemberton og fortsatte til Whistler. Der checkede vi ind på en campingplads før vi kørte ned til byen for at gå ud og spise. Det sted vi først havde udset os var for støjende. Vi besluttede os for et andet sted, men endte med at finde et helt tredje sted, hvor vi fik noget godt mad. Derefter kørte vi tilbage til campingpladsen og installerede os og gik i seng.

Onsdag d. 20/10/2010

Om morgenen kom vi ikke så tidligt afsted. Farfar ville gerne spise en rigtig amerikansk morgenmad med hashbrowns, så vi skulle spise ude et sted. Vi havde planlagt at tage til et sted hvor der så ud til at de serverede det vi ville have, men da vi kom derhen viste det sig at de var lukkede. Vi kørte derfor hen til noget andet nede i selve Whistler. Der fik vi en dejlig morgenmad efter amerikansk model med det hele. Det var lækkert.

Da vi havde spist kørte vi afsted fra Whistler mod Vancouver. Vi stoppede flere steder undervejs for at tage billeder og strække ben. Der var nogle ret flotte udsigter til nogle gletchere undervejs. Fra Squamish kørte vi med udsigt til fjorden. Vejret var utroligt flot med klart solskin, men langt ude på vandet var der tåge.

Vi holdt stille på et tidspunkt i et vejarbejde.

Da vi kom til Vancouver kørte vi op til Capilano Suspension Bridge, som er en park med flotte træer og andre attraktioner. Farfar, farmor, Linnea og Johan blev der og gik ind i parken, mens Anna og Lars kørte Marianne og Magnus til central bus/togstationen i Vancouver. Marianne og Magnus skulle med bussen til Seattle for at besøge hendes tidligere værtsfamilie. Vi tog afsted kl. 15 og var dernede en halv time efter. Da Marianne havde fået check på billetterne forlod vi hende og Magnus der og kørte tilbage mod Capilano. Da vi kørte derned havde vi taget motorvejen og så kørt langt gennem nogle villakvarterer for at nå frem til stationen. Der var imidlertid en nemmere vej men der var gennem downtown Vancouver. Det prøvede vi, og vi kom virkelig lige igennem centrum med høje huse og smalle gader. Der var ingen andre der var så gakket at køre en autocamper lige igennem storbyen i myldretiden. Det gik imidlertid godt og vi kom tilbage over Lions Gate Bridge. Vi fandt hurtigt tilbage til Capilano, hvor de andre havde været et par timer. De kom ud da det lukkede. Anna og Lars nåede lige at få en kop te i camperen før de kom. Så fik vi alle en kop kaffe/kakao inden vi kørte ned til campingpladsen. Vi valgte at bo på en campingplads lige ved siden af Capilano, da vi så ikke skulle ligge og finde en plads. Denne plads havde vi fået oplyst af nogle hollændere, som vi har mødt flere gange undervejs, da de kører samme vej som os.

Campingpladsen ligger i en del af byen, som er indianerområde. Farfar gik ned for at se til den lokale flod (Capilano River) og der var en flok indianere, som fangede laks i floden ved bare at tage dem med et ketcher-net. Farfar købte en flot stor laks inkl. rogn for 20 Can$. Og så flåede de den endda for ham.

Han sagde at det var lidt sørgeligt at se indianerne, for de var fulde. Men han havde da fået en snak med dem.

Vi fik rester til aftensmad. I morgen skal vi have den kæmpe laks.

Efter vi have spist fandt vi frem til den campingplads vi vil sove på i morgen ved Harrison Hot Springs. Vi skal tidligt op for at komme afsted dertil hurtigt.

Da vi gik i seng kunne vi høre tågehornene fra havnen.

Torsdag d. 21/10/2010

Vi stod lidt tidligere op en normalt. Vi boede jo lige ved siden af Lions Gate Bridge som er en af de mere befærdede indfaldsveje til Vancouver, så der var en del trafikstøj om morgenen fra myldretiden. Farmor og Farfar var en tur nede ved floden for at se om der var lige så mange fisk som aftenen før, men der var ikke noget at se der om morgenen.

Vi fik pakket sammen og kom afsted. Vi skulle til Harrison Hot Springs, og det ville ikke tage så lang tid at køre dertil. Vi kørte lige igennem Vancouver af Trans Canadian Highway 1 mod Chilliwack. Der var en del trafik og der var vejarbejde, men det gik nu fint at komme igennem.

Vi kom til Agassiz, hvor vi havde været før da vi kørte ud. Der købte vi ind, både i supermarked og i liquor store. Derefter kørte vi de sidste 5 km op til Harrison Hot Springs. Vi havde fundet en åben campingplads på nettet dagen før, så vi vidste hvor vi skulle overnatte. Vi ankom kl. 12 og gjorde straks klar til at spise frokost. Vi skulle jo have lakserogn og laksesteaks fra den kæmpe fisk farfar havde skaffet dagen før. Vi havde fået at vide, at vi bare skule stege rognen i 2 minutter. Det viste sig dog, at det ikke var ligetil at få hinderne af æggene. Og da de blev stegte gik de i stykker og blev til en klistret masse. Det var ikke så stor en succes. Til gengæld smagte laksesteaks godt.

Efter frokost ville vi gå en kort tur langs søen. Harrison Lake er ret stor, faktisk 60 km lang. Vi gik langs søen for at se de varme kilder og for at se udløbet fra søen. Det var meningen at farfar skulle fiske, men hans fisketegn var udløbet.

Det viste sig, at gåturen blev noget mere vild end vi havde regnet med. I starten var det en fin bred grusbelagt sti, men efter at vi havde passeret de varme kilder blev det en vild natursti. Vi kravlede op ad stejle stier og gik i bregner til midt på livet. Der var kæmpe træer, både cedar og gran. Vi gik i en times tid og nåede frem til udløbet fra søen. Der var ikke så meget at se af floden, men det var alligevel en flot tur. Det var ikke muligt at fiske der, så det var godt vi ikke havde slæbt grejet med gennem ”junglen”. Da vi nåede derud var det meningen at vi skulle fortsætte af stien, som så ville gå tilbage igen. Men vi syntes ikke rigtigt at stien pegede tilbage i den rigtige retning, så vi vendte om og gik tilbage af den samme sti. Vi var godt trætte da vi kom tilbage. Farfar var lidt slukøret over ikke at kunne komme til at fiske, men det havde nu været en flot tur. Tilbage i byen gik vi ind på en lille cafe og fik kaffe og kage.

Vel tilbage i camperen gik Linnea, Johan og Anna i den offentlige varme kilde svømmehal. De var der i ret lang tid og var godt opløste da de kom tilbage.

Om aftenen fik vi stegt laks så meget vi kunne spise. Det var utroligt lækkert.

Senere satte vi os ned for at checke næste dags rute til Jan og John, samt for at checke det Outlet vi skulle ind til.

Vejret var forholdsvist mildt men det begyndte at regne om natten.

Fredag d. 22/10/2010

Vi kom forholdsvist tidligt op og afsted. På vejen ud af Harrison Hot Springs tog vi ind forbi et sted der solgte hasselnødder. Der købte vi nødder med forskellige slags smag.

Vi kørte derefter mod Seattle. Vi kørte fra ved en anden grænseovergang end da vi kørte den anden vej, for vi ville se lidt mere af USA. Ved grænsen var der lidt kø og vi ventede en halv times tid. Man måtte ikke bringe landbrugsvarer ind i USA, men vi fik da lov til at få vores æbler og bananer med igennem. Vi havde glemt at vi havde nogle grøntsager i bagagerummet, men det kom vi først i tanke om da vi var midt i det hele. Vi slap igennem. Farmor og Farfar var lidt mere ærlige, og måtte aflevere en citron og en tomat. De fik også gennemsøgt deres camper for om der var andre ting de ikke måtte have med. Så det tog en smule længere for at komme igennem. De slap dog for yderligere påtale ud over at de måtte aflevere de to ting.

Den alternative rute bragte os ud på nogle lidt mindre veje ude på landet før vi nåede ud på Interstate 5. Det var fint at se lidt mere af landbrugsområderne i USA. Der var nogle marker, som vi ikke rigtigt kunne identificere, men vi mener det kunne være kaskade humle.

Da vi nåede til Seattle skulle vi navigere ind til Jan og John uden et kort. Vi havde jo studeret kortene dagen før og det gik også fint med at finde det.

Hos Jan og John var der indbudt en stor flok af familie og alt muligt til sammenskudsgilde, så der var gang i en helt masse. Der var bl.a. en svensker, som boede overfor. Ham fik vi snakket en del med. Ungerne spillede kort med de store børn. Vi sov indenfor i huset.

Lørdag d. 23/10/2010

Vi stod igen tidligt op og fik det hele pakket i camperen og fik den gjort ren. Vi fik pandekager til morgenmad. Kl. 9 kørte farfar og Lars med John afsted for at aflevere camperne. Vi fik fyldt benzin på og fik tømt tankene på en campingplads før vi afleverede camperne. Der var igen problemer med at aflevere camperne og de par tallerkener vi havde smadret var ikke noget problem. John kørte os tilbage og efter at vi havde fået noget frokost blev vi kørt til lufthavnen. Der var vi ved 14-tiden og flyet lettede kl. 16:30.