Dagbog for rejse til Borneo 2008

Anna og Lars Levin-Jensen

Opdateret 26/10/2008.

Lørdag d. 11/10:

Vi stod op kl. 5:30 for at ordne de sidste pakke-ting inden vi skulle afsted. Kl. 7 kom Eva og Mogens for at hente os. Mogens gik til stationen for at tage toget, da der ikke var plads i bilen til os alle på én gang. Vi var i lufthavnen kl. lidt over otte og var nogle af de første til at checke ind hos Singapore Airlines. Mogens nåede lige at komme og sife farvel inden de tog hjem igen og, vi gik igennem security. Vi satte os op i børneloungen, hvor vi hyggede os indtil vi skulle flyve. Kl. 11:20 lettede vi.

Ombord på flyet var der alle mulige film man selv kunne vælge og forskellige spil man kunne spille mod hinanden eller alene. Vi fik tiden til at gå, men det var alligevel lang tid at sidde ned i næsten 12 timer, og vi kunne ikke rigtig sove. Servicen ombord var tip top. Linnea havde det fint hele turen - lige indtil vi VAR landet, så gik det desværre galt... Vi havde lidt tid i Singapore lufthavn som vi skulle have slået ihjel – Vi faldt næsten alle i søvn, så der var ikke meget læsning eller kortspil.

Søndag d. 12/10:

Vi ankom til Kota Kinabalu (KK) med fly fra Singapore om formiddagen. Luften var varm og fugtig, og vi var klædt i forhold til det danske efterår. Da vi kom ud af lufthavnen blev vi hentet af Charlie, som kørt os til hotellet Shangri-La Tajung Aru Resort. Hotellet lå kun 10 minutters kørsel fra lufthavnen. Da vi kom ind i receptionen blev vi straks sat ned med en kølig (nonalkoholisk) drink og en kold klud til at forfriske os med. Vores bagage blev båret ind, så vi skulle ikke røre en finger – selv check-in skulle vi bare sidde og vente til de ordnede alt. Det var et superflot hotel med en stor åben reception. Vi blev straks udstyret med et værelse og fik båret vores bagage på plads. Vi boede på 2. sal, hvilket var helt perfekt med udsigt til poolområdet og det Sydkinesiske hav. I værelset var det et stort badeværelse med alt – bruser, badekar, store tykke hvide håndklæder, div sæber og bodylotions mm. Sengen var meget store, men vi skulle også alle fire sove i den – der var dun puder og én dyne. Rummer havde naturligvis airconditioning, men den var sat til superkoldt, så det ændrede vi lidt på – ellers var vi nok blevet godt forkølede... Alle de skift mellem varme og kulde.

Vi var ret trætte, men havde en hel eftermiddag foran os. Vi gik en runde på hotellet og fik overblik over stedet. Det ligger på en spids lige ud i det sydkinesiske hav. Der var hav på to sider af hotellet, og der var en fin solnedgangsbar og en fin strand. Lige ved siden af dette var der et stort pool-område med børne- og voksenpool og en masse forskellige aktiviteter. Der var også en båd-udlejning lige ved siden af, hvis man havde lyst til at blive sejlet en tur.

Vejret var lidt overskyet med trussel om småbyger. Det var ca. 30 grader varmt. Der var skyfrit over havet og skybrud oppe i bjergene, så vi lå lige på grænsen. Der kom et par dryp mens vi sad og spiste frokost, men det var ikke noget problem fordi det var så varmt. Vi sad og spiste frokost udenfor lige ned til vandet. Det var skønt. Linnea og Johan fik en burger, og normalt er det Johan som plejer at spise op, men lige denne dag var det faktisk omvendt.

Anna pakkede vores tasker ud og prøvede at få det fordelt på en smart måde i forhold til det vi skal bruge på Borneo og det vi først skal bruge på New Zealand. De andre gik ned til poolområdet, hvor Lars sad og skrev lidt om vores tur og børnene morede sig i poolen. De var nu efter frokosten livet helt op igen, og hyggede sig i flere timer i vandet.

Lidt senere gik vi en tur i havbad. Vandet var samme temperatur som luften, så det var ikke engang specielt svalende at komme i vandet. Der var en del skarpe koraller i vandet og der blev ret hurtigt dybt, så vi var ikke så lang tid i det vand. Vi gik så op til poolen, hvor vi var i alle sammen i et stykke tid og spillede vand volleyball. Johan og Linnea lignede et par rosiner, da de kom op af vandet efter alle de timer i vandet.

Så var klokken også ved at være spisetid, så vi gik op og badede og skiftede til ”pænt” tøj og slappede lidt af. Derefter gik vi ned for at spise. Børnene var på det tidspunkt helt flade, og faldt næsten i søvn inden maden kom. De spiste lidt og gik derefter selv i seng. De må være faldet i søvn inden de ramte hovedpuden.

Vi to blev siddende, da vi havde bestilt et større malaysisk ristaffel med frugt- og isdessert (som var knuste isterninger tilsat forskellige smagsstoffer). Vi var dog også trætte og gik i seng. Anna skulle lige pakke alle tingene ned i rygsækkene før hun gik i seng.

Vi sov alle godt undtagen Anna, som ikke rigtigt kunne falde i søvn. Hun satte sig ud på altanen for at høre havets brusen og cikaderne...

Mandag d. 13/10:

Vi blev vækket kl. 6:30 og kom forholdsvist hurtigt ud af sengen. Vi fik en god morgenmad fra buffeten. Der var alt hvad hjertet kan begære. Friskpresset juice af vandmelon, appelsin, tomat

Kl 8:00 var vi klar til at checke ud fra hotellet. Vi lod det meste af vores bagage blive på hotellet, da vi kommer tilbage dertil om nogle dage, og badetøj samt lette kjoler er ikke lige det tøj man skal bruge, når man på bjergvandring eller en tur i regnskoven.

Vi – kun os fire - blev hentet af vores guide Baldwin og sammen med chaufføren, Yamin startede vi så på den tre timer lange tur op til Poring Hot Springs. I starten kørte vi langs kysten, hvor der er meget bebyggelse i den lave del er kystarealet, hvor der før var mangrove. Efter et stykke tid drejede vi ind i landet og køre op af den ret bakkede og smalle hovedvej mod Sandakan på den østlige del af Borneo. Vejen var OK, undtagen nogle steder med meget bulet vej. Her i ”højlandet” dyrker de alle mulige forskellige slags kål fordi det er for varmt længere nede i landet, så vi så kålmarker – nogle af dem var oven i købet dækkede til af plader for ikke at få for meget sol.

Vi stoppede en gang efter en times kørsel, hvor vi havde en pause i en lille landsby Nabalu. Der var udsigt til Mount Kinabalu, men det var dog mest dækket af skyer. Vi var inde i en souvenir arkade (læs: turistfælde) og fik da lige købt forskellige smågaver og andet. Vi fik også tanket op med vand og sodavand, så vi havde noget til resten af dagen.

Da vi kom til Poring Hot Springs startede vi med en gåtur ad en sti i regnskoven. Det var ret sjovt og spændende, at se alle de potteplanter vi havde derhjemme nu i stor størrelse og i deres naturlige sted. Vi så ikke så mange dyr andet end to slags firben, som dog gemte sig godt i skoven. Det var ret varmt og meget fugtigt, så det var ret hårdt at gå op ad bjerget.

Da vi var kommet ca. 500m ad den stejle sti førte denne op til en hængebro i trætoppene. Det var flot at gå helt oppe i toppen af regnskoven og se hvordan der var flere lag af bevoksning. Der var mange planter og blomster som groede på og i træerne. Lianer hængte ned fra alle træerne på bedste Tarzan vis. Hængebroen var oppe i 30 – 45 meters højde, så man skulle ikke kigge for meget ned. Alle klarede det fint, i hvert fald bedre end de japanske turister vi stødte ind i. Træerne var stadig ret tykke oppe i den højde. Der var også mange forskellige rare dufte fra de blomster, som tilsyneladende gemte sig godt, for vi så ikke så mange blomstrende planter oppe i træerne. Vi så et par flotte sommerfugle, men ikke nogle fugle. Til gengæld kunne vi høre cikader i massevis. Lyden var ganske intens.

Vi kom ned igen og fortsatte en kort tur på bunden af regnskoven før vi nåede tilbage til udgangsstedet. Vi spiste frokost i den tilhørende restaurant, hvor der var malaysisk mad fra en buffet. Man kunne blandt andet selv lave sin nudelsuppe, og så var der spaghetti med tilhørende malaysisk tomatsovs (den var ikke stærk), men god både ifølge Johan og Linnea.

Som navnet antyder, så ligger der her i Poring en varm kilde med 60 grader varmt vand. Det lugtede en lille smule af svovl, men det var ikke så slemt. Der var bygget badekar, som man kunne fylde med det varme vand, og tage bad. Der var omklædningsrum og brusere. Vi klædte om (undtagen Anna) og gik i et lille badeland med en vandrutchebane. Det viste sig dog at vandet i badelandet ikke var varmt fra kilden, men blot almindeligt lufttemperatur. Det var dog også fint nok. Ungerne morede sig et stykke tid med at rutche ned i en badering. Derefter gik vi op til det varme badekar og dyppede os der. Anna hentede en kokosnød-drink til os, og vi sad og hyggede os i det varme vand. Derefter gik ungerne tilbage til vandrutchebanen, hvor der blev leget lidt ekstra inden vi skulle til hotellet, hvor vi skulle overnatte.

Da vi skulle afsted kørte guiden os op til parkbetjentenes kontor, hvor der boede en gammel tam orangutang. Hun var dog ikke lige i humør til at snakke med os, så hun gik sin vej. Der var også nogle små aber med abeunger på maven. Dem kiggede vi også lidt på – og de kiggede på os.

Derefter kørte vi ud af parken på vejen tilbage mod Kota Kinabalu. Vi stoppede efter et stykke tid, hvor vi skulle overnatte på et hotel Fairy Garden. Det er dog ikke så fe-agtigtigt, da det ligger lige op til hovedvejen og har meget tilbage at ønske i forhold til det vi sov på dagen før. Udsigten over dalen var dog flot, og man kunne se totter af skyer ligge i hulninger langs dalene. Vi havde et fælles værelse med fire sengepladser, så det var fint. Der var svaler på gangen, så der stod papkasser midt på gulvet for at fange fugle-klatter. Vi mødtes kl. 19 med vores guide for at spise aftensmad. Restauranten var et stort rum, med mange store runde borde og lysstofrørbelysning, så det virkede ikke så hyggeligt (for os). Betjeningen var venlig, men de misforstod os da vi bad om fransk kartofler (potatoe chips) til vores øl og friskpressede appelsinjuice. Maden var ok.

Vejret var fint hele dagen med sol oppe ved Poring Hot Springs. På vejen derop kom vi igennem skyer og der havde regnet nogle steder. Om aftenen regnede det.

Tirsdag d. 14/10:

Vi stod op kl. lidt over seks, for vi skulle spise morgenmad kl. 7 og ud af døren kl. 8. Morgenmaden bestod af æg, kyllingepølser, baked beans og toast. Dertil friskpresset vandmelonjuice. Det var ikke rigtigt noget der faldt i børnenes smag - bortset fra æg og toast.

Vi kørte så op til Kinabalu park. Det er en nationalpark, der dog ikke betales af Malaysia, men af den lokale regering delstaten Sabah. Parken er et ret stort område rundt om Mount Kinabalu, 4000m højt markant bjerg. På skåningerne er der en del specielle planter, som kun findes på dette sted blandt andet en balsamin/flittiglise, som er rosa og vokser over næsten hele bjerget. Der er specielt en masse orkideer, men også en del bregnearter. Der er en sti, som fører op til toppen, og stien er 8,5km lang men ret stejl.

Vi skulle gå op til anden rasteplads. Det var en tur på ca. 1½km hver vej og en højdeforskel på 3-400m. Det var skyet på toppen, så vi kunne ikke se helt derop. Til gengæld var det tørvejr, hvor vi var med enkelte solstrejf en gang i mellem. Vi gik dog mest på skyggesiden (om formiddagen) så solen var ikke så varm, og temperaturen var lige tilpas. Vi skulle gå stille og roligt op, da vi ikke er vant til højden – selvom det nu ikke var så slemt.

Det var en meget speciel vegetation vi kom igennem. Det var regnskov, men med en anden type bevoksning end den vi havde set dagen før. Skoven var ikke så høj pga. det lidt koldere klima, men til gengæld voksede der de flere planter på alle træerne. Der var simpelthen et væld af orkideer, bregner og mosser, og hvad man ellers kunne finde på. Det var meget flot selv om orkideerne ikke var af den prangende slags (og ikke så mange af dem i blomst). De orkideer vi har hjemme er hybrider Der var bl.a. en mindre art af bægerblad med låg og det hele. Det er en kødædende plante. Den fanger insekter ved at lokke med sød nektar, og så drukner insekterne på bunden, hvorefter de langsomt opløses. Lyder hyggeligt ikk'... Der var også en kæmpe mosart, som man før i tiden brugte som fyld i puder, på samme måde som vi bruger dun. Mossen var meget blød!

Vi gik langsomt op, og der var mange trapper og trin. En gang i mellem blev vi overhalet af bærere, som tungt lastet kom drønende forbi med diverse forsyninger til en lodge, der lå længere oppe. Disse bærere fik en ret ringe hyre for at slæbe mad, gasflasker osv. op ad bjerget og skrald ned. De havde benmusklerne i orden! Det var både mænd og kvinder som slæbte ting og sager.

Vi nåede fint op til anden rasteplads. Linnea kunne ikke ret meget længere, hvis vi også regnede med nedturen, så vi gik ikke længere. Johan og Lars var dog lige en tur lidt længere op. Ved rastepladsen var der bjergegern, som vi forsøgte at fotografere, men de var så hurtige, at det næsten var umuligt.

På nedturen kom skyerne ned om ørene på os, og vi blev da også lidt våde til sidst. Så blev det til regnskov! En stor oplevelse.

Vi spiste frokost på Fairy Garden. Maden var bedre en morgenmaden og maden dagen før. Der var en hel del som brugte dette sted til frokost på vej til eller fra bjerget. Vi havde fået lov til at beholde værelset til efter frokost, så vi ikke skulle pakke det hele sammen om morgenen og lægge i mini bussen - eller bas mini (på malay). Efter frokosten skulle vi bare lige pakke det sidste sammen inden vi satte os ind i bussen.

Efter frokost kørte vi tilbage til bjerget, hvor vi gik igennem den botaniske have, der var anlagt for foden. Der fik vi set et par af de planter vi så ikke havde fået set på bjerget. Det var meget fint og det var tørvejr mens vi var der.

Derefter kørte vi de to timer tilbage til Kota Kinabalu og Hotel Shangri-La igen,. Det regnede også dernede, men børnene gik i poolen, mens vi sad under et halvtag og kiggede på. Johan og Linnea ville spille vand volleyball og endte med at spille sammen med et ungt par fra Hong Kong. Til aften var der tørvejr, og vi sad i Sunset bar og fik en drink mens solen gik ned i det sydkinesiske hav. Bagefter sad vi udenfor og spiste. Anna og Lars fik et rigtigt flot fiskefad med det hele og ungerne fik endnu en gang burger.

Så var det ellers med at komme i seng, for vi skulle op kl. 5. Vi have bestilt morgenmad på værelset for der var slet ikke åbent så tidligt i morgensmadsrestaurenten...

Onsdag d. 15/10

Vi kom ud af sengen som planlagt lidt i 5 om morgenen. Vi fik serveret morgenmaden på sengen; en fin servering med frugt, toastbrød, croissanter og kager! Dertil te og friskpresset appelsinjuice. Vi blev hentet fra hotellet kl. 6 og kørt til lufthavnen, hvor vi skulle flyve kl. 7:30. Bagagen som vi skulle checke ind skulle røntgenfotograferes, mens håndbagagen blev gennemlyst ved security.

Efter en hurtig flyvetur (40 minutter) landede vi i Sandakan i varme og endnu mere fugtighed end i KK. Det var en lille lufthavn med to gates og åben ankomsthal. Vi fik vores bagage og blev så samlet op af Jonathan, vores guide. Inden da fik vi gennemgået de næste par dage af en anden guide som vi pt ikke kan huske navnet på. Vi kørte med minibus sammen med et par nygifte englændere, som vi skulle følges med nogle dage. Vi kørte ned til byen, hvor vi blev sat af en times tid så vi på egen hånd kunne opleve byen Sandakan.

Sandakan er godt nok ikke noget at skrive hjem om, men lige et par ord om Sandakan. Det er en genopbygget by. I 1945 blev den bombet helt i bund og derefter genopbygget i beton, så er ikke videre charmerende. Det er en travl, beskidt by med en masse mennesker klumpet tæt sammen i midten i de nu slidte betonhuse. Vi gik op og ned af et par gader og der var den obligatoriske prangen med varerne ude på gaden fra de små butikker. Der var skarpe lugte og mange indtryk.

Vi fik købt en lommelygte til turistpris, for vi blev helt sikker snydt. Sælgeren var meget glad, da vi gik. Bagefter fandt vi et supermarked, hvor vi fik købt diverse brød, chips, kiks, sodavand og vand til turen til Turtel Island – eller dens rette navn Selingan Island. På et gadehjørne på en meget lokal restaurant, fik vi en kop (meget sød) te og nogle sodavand inden vi skulle mødes med guiden igen for at køre hen til båden, der skulle sejle os ud til Selingan Island.

Båden vi skulle med var en speedbåd med plads til 12 personer. Bådpladsen var midt i en by på pæle, hvor alt affald og afløb bare gik direkte ud i havet. Der var en lidt speciel lugt omkring stedet, men ellers var det sådan set rent og fint. For enden af broen var der en lille restaurant, som vi dog ikke spiste på. Man kunne købe diverse eksotiske levende fisk, krapper og hummere, som gik i kar inden i bygningen. Vi gik nærmest gennem deres stue for at komme helt ud til anløbsbroen.

Vi sejlede afsted med båden, som havde 2 stk. 85hk motorer. Der blev delt redningsveste ud, så det var fint og trygt. Vi sejlede ca. en times tid ud mellem nogle koraløer og videre ud på det åbne hav. Vi kom forbi flere fiskebåde, som trak vod, flere fiskeplatforme af bambus til sardinfangst, og enkelte mindre både hvorfra der blev dykket efter koraler og skaller.

Selingan er en flad lille ø med palmer og træer. Der er en samling øer, som er nationalpark for havskildpadder. Der er et samarbejde Filippinerne om dette, da de nærliggende øer tilhører dem. Der er kun 20 km til den nærmest filippinske ø, og 40 km til nærmest større filippinske by. Selingan ligner virkeligt et lille trope paradis med hvide sandstrande med palmer. På øen er der forskningsstationen for havskildpadder med parkbetjente ansat til at passe de forskellige aktiviteter. Der er plads til 60 besøgende på øen af gangen, og der er netop overnatningsmuligheder for dette antal. Der er huse med 6 dobbeltværelser i hver.

Vi fik frokost i hovedbygningen, da vi havde checket ind. Derefter foreslog de at vi tog en lur, for aftenen kunne blive lang. Vi sov i et par timer i de fine værelser, hvor der var airconditioning. Der var en generator på øen, så der var strøm. Om eftermiddagen gik vi ned til stranden og dyppede os i havet. Stranden var rigtigt fin, men det var dog ikke lige til at bade almindeligt. En meter ude startede koralrevet, så man skulle passe på med at skære sig. Vi fik fat i et par snorkelsæt og så fik vi ellers taget hul på at snorkle.

Der var helt fantastisk mange fisk, som svømmede helt hen mellem benene på os. Koraler, fisk og muslinger var fantastisk flotte i mange farver. Når man så det med dykkermaske kunne man se, hvor meget man havde trampet på, da vi prøvede at gå lidt ud at svømme. Linnea og Johan lå og boblede rundt et par timer, og så gik vi op for at tage et bad.

Efter badet havde vi lige lidt tid inden middagen, så vi satte os på terrassen med hver sin sodavand og lidt chips og spillede fisk. Vi havde også smurt os ind i myggebalsam, men det var vist mest sandfluer, der var på spil.

Om aftenen var der et helt fast program. Det startede med en fortælling om havskildpadder og derefter en film om det samme. Derefter var der aftensmad. Så var det ellers bare at sidde og vente i dunkel belysning (for ikke at skræmme skildpadderne væk), til der blev spottet en havskildpadde på vej til at lægge æg. Det kunne ske hvornår som helst, men der kunne også gå resten af natten. Man måtte ikke forlade rummet før man skulle ud og se en havskildpadde. Vi havde masser af spil og bøger med, så vi kunne få tiden til at gå. Der er dog ingen garanti for, at man kommer til at se skildpadder, og hvis der er for mange mennesker, så bliver man delt i to grupper. Vi var dog ikke så mange, at vi blev delt i to grupper.

Vi nåede dog heldigvis ikke så langt med spillene før der blev råbt ”Turtle” kl. 20:55. Så var det ellers med at få sandalerne på og ud af døren mod stranden. Sandalerne stod udenfor, så der var bare om at huske, hvor man havde stillet sine, for der var ikke meget lys. Parkbetjentene holder øje med stranden, og når der kommer en skildpadde følger de den. Når den er kravlet op på stranden og har fået gravet sit hul (60cm dybt), og begynder at lægge æg, bliver turisterne tilkaldt. Man får kun lov til at se én skildpadde. Nå, men vi småløb ud på stranden sammen med de andre 42 gæster. Der var fuldmåne og skyfrit, så det var rigtigt flot. Skildpadden var gået i gang, og de havde sat en lommelygte, så man kunne se mens æggene kom ud. Det var forbudt at have lys eller blitz, så vi tog ingen billeder. Da vi var 42, skulle vi hele tiden skiftes til at stå/knæle i første række, så alle fik set skildpadden lægge æg, mens parkbetjenten fortalte om skildpadden.

Det var en stor oplevelse for os alle at se skildpadden lægge æg. Lidt større end bordtennisbolde poppede de ud af skildpadden. Der kom 91 stk i alt af den ene skildpadde vi så lægge æg. Mens den lagde æggene fjernede parkbetjentene alle æggene og lagde dem til side. Efter den var færdig kunne man se den forfra og parkbetjentene målte den og mærkede den, hvis den ikke var det allerede. Denne skildpadde var tidligere mærket på øen – og altså malaysisk!!! Det var nr. 42.000 (ca.), så der er kommet nogle stykker forbi siden 1977. Skildpadden målte 92cm i længden og var 82cm bred (hen over det buede skjold).

Mens vi stod og så æglægningen så vi tre andre skildpadder på vej til at lægge æg. Det var helt fantastisk at opleve i måneskinnet, men de kom ikke i land, da det var for lyst netop pga måneskinnet

Efter æglægningen var der to organiserede aktiviteter mere. Først skulle de nyligt samlede æg graves ned i ægudrugningsgården. Det var et indhegnet område med alle de indsamlede æg gravet ned i mærkede huller. Der var virkeligt styr på tingene. Alle æg bliver samlet ind. Denne skildpadde var nr. 4000 der havde lagt æg i år. Efter 8 uger kommer ungerne op af sandet.

Den sidste aktivitet vi skulle være med til var udsætning af baby skildpadder. Som Linnea sagde: de er nuttede. Mens vi havde ventet var der pludselig dukket små skildpadder op inden for hegnet. De var brudt ud af deres lille indhegning, så en parkbetjent kom og samlede dem sammen. Vi var med da de 95 små skildpadder blev sat ud. Vi fik at vide at dette var hvad der var blevet af 105 æg, så det var en godt udbytte. De små skildpadder kravlede hurtigt ud i bølgerne og forsvandt. Det var også ret fascinerende at se.

Så var det ellers bare at komme i seng, for vi skulle igen tidligt op. Der gik ikke mange minutter før ungerne sov.

Torsdag d. 16/10

Op klokken halv seks og ud for at se solopgangen og se om der var nogen skildpadder tilbage på stranden – ”late commers”, men det var der ikke. Solopgangen var rigtig flot. Revet var tørlagt, da der var lavvande. Vi så flere af de nye huller, der var blevet gravet i løbet af natten. Vi så også mange spor. Der havde været 8 skildpadder, der havde lagt æg i løbet af natten, og der var lagt over 500 æg i alt. Alle æg var blevet ”plantet” i ”udrugningsgården”.

Så blev vi sejlet tilbage med afgang kl. 6:30. Efter en times noget bumlet tur med speedbåden, var vi tilbage i Sandakan. Vi fik morgenmad på et fint hotel. Derefter gik det i en stor luksusbus mod Sepilok, hvor der ligger en orangutang opsamlings- og opfostringssted. Der blev vi ledt ud i regnskoven ad en træbro ud til et sted, hvor der var en fodringsplatform for orangutanger. Kl. 10 blev de fodret, og der dukkede 7 stk op mens vi var der. De var forholdsvist tæt på, og man skulle ikke røre dem, da de ellers kunne smitte eller blive smittet. Desuden havde guiden rådet os til ikke at medbringe rygsæk, vand mm da de kan finde på at tage det.

Vi gik langsomt derfra for at nyde regnskoven. Det var nogle utroligt høje træer i denne del af regnskoven, og der var en tæt underskov. De store træer var vært for mange andre planter, der voksede direkte på stammen eller hang fra grene.

Tilbage på centret fik vi en is før vi kørte tilbage til Sandakan. Derfra gik det direkte videre til det samme anløbsbro som sidst. Næste del af turen var en bådtur op ad en flod ind i regnskoven. Vi startede med at sejle ca. 45 minutter på havet langs kysten mod øst. Derfra sejlede vi op ad en meget bred flod – Kinabatangan River. Den var helt brun og der flød en hel del stammer, grene og andet på vandet. Den første del af regnskoven var mere mangrove med nogle specielle træer og palmer, som kan trives i det skiftende salt- og ferskvand pga. tidevandet.

Lidt længere oppe blev det mere almindelig regnskov. Vi stoppede et lille sted for at få frokost. Det var noget bedre mad end da vi var på Selingan. Frokost bestod af ris med tilbehør. Man kunne vælge mellem kæmpe flodrejer, fisk eller kylling. Lige ved det sted lå der en lille krokodille, ca. 80cm lang. Vi så også en hvid isfisk-fugl (white kingfisher).

Videre gik det i fuld fart af floden. Vi stoppede to gange, hvor vi kunne se nogle langhalede makak-aber i træerne – der var også et par næseaber. De var dog højt oppe. Vi kom forbi forskellige små landsbyer og det var tydeligt at dele af regnskoven var blevet fældet for at give plads til landbrug, plantager og palmelunde. Efter endnu en time var vi fremme ved vores lodge. Da var vi 46km fra kysten.

Vi blev indkvarteret i to værelser i et dobbelthus. Der var varmt vand (hvad der ikke var på Selingan), men der var til gengæld ikke airconditioning. En stor vifte gjorde det dog udholdeligt at opholde sig. Efter en kort pause tog vi kl. 16:30 afsted i en mindre åben båd med plads til 10 personer. Nu skulle vi se aber og andet vildt. Efter 5 minutters sejlads op ad en sideflod stødte vi ind i flere flokke aber, dels makak-aber, dels næseaber. Næseaberne var ret specielle, da hannerne har en ret stor næse. Det er simpelthen den han med den største næse der styrer flokken. En han har et harem og alle de andre hanner lever i en anden flok. Vi så omkring 8 haremmer med masser af aber og abeunger. Og hannen havde en stor næse!

Vi så også forskellige fugle, kryb og planter. Ved 18-tiden vendte vi snuden tilbage til lodgen, hvor der var aftensmad på den åbne veranda kl. 19:30. Der var dresscode under middagen – alle skulle bære sarong. Der lå en sarong på hver seng. Der var en kort intro til hvordan den skal bæres. Der er forskel på hvordan mænd og kvinder bærer sarongen. Det minder meget om en kanga (fra Kenya/Tanzania). Temperaturen var ca. 30 grader og luftfugtigheden tæt på 100%. Der var let overskyet, og der kom en ”let” tropebyge om eftermiddagen. Det regnede dog ikke under turen op ad floden.

Fredag d. 17/10

Igen skulle vi tidligt op. Denne gang skulle vi afsted fra lodge'en kl. 6:30. Vi var os fire og et hollandsk par. Vi skulle med en båd op ad en anden biflod til en sø, der hedder Ox Bow Lake. Dyrene er aktive om morgenen og om aftenen, så derfor skulle vi afsted lige efter solopgang. På vej op til bifloden, så vi en vild orangutang, der lige var stået op af sin rede og sad og spiste morgenmad i sit træ – et figentræ – morgenmad lige indefor rækkevidde. Det var noget usædvanligt at støde på en orangutang, så vi var meget heldige. Den havde dog ikke tid til at snakke med os, så den sad bare oppe i træet med ryggen til. Vi kunne altså ikke se om det var en hun eller en han.

Den biflod vi skulle ind ad var meget smal og havde stærk strøm. Det var ret interessant og spændende med mange flotte planter tæt på. Vi så ingen dyr på denne del af turen. Søen var en tidligere meander af den store flod Kinabatanga, og den var ved at gro til med vandhyacinter (som er en invasiv plante). Derinde så vi flere flotte fugle. Vi holdt ind i skyggen langs bredden et sted og fik en kop te og nogle kiks.

Guiderne smed at par kiks i vandet, og straks myldrede det med små fisk. Hurtigt kom der to meget flotte blå isfugle og fiskede lige for næsen af os, et par. De var inden for en meter af os og de blev ved med at dykke efter fisk lige for næsen af os. Vi fik nogle gode billeder, men de var altså for hurtige til at vi kunne få billede af dem mens de fiskede. De mange fisk tiltrak også en lille krokodille, ca 1m lang. Den gled stille hen til kiksene, hvor det sydede af fisk, og så hapsede den ellers lynhurtigt en mundfuld fisk. Det var ret sjovt at se de tre fiskere rundt om os.

På vejen ned af den lille biflod igen gik det ret hurtigt, da der skulle fart på båden for at styre og der var meget strøm. Tilbage i lodge'en fik vi morgenmad.

Johan og Lars ville gerne ud på en gåtur i regnskoven, så vi fik arrangeret at en af de lokale tog os på en lille kort vandretur ud i skoven. Vi skulle have lange bukser, sko og igle-sokker på, for ikke at få alt muligt på os under turen. Det var meget sjovt at være midt i regnskoven med lianer hængende ned fra de utroligt høje træer. De andre gange havde vi jo kun siddet i båden og set ind på regnskoven. Vi så ikke så meget til dyrene andet end et 50cm langt firben og nogle fugle. Vi hørte noget rasle i et træ, og det var sikkert en abe, men vi så den ikke. Vi stødte på et par tusindben og Johan samlede et op. Den krøllede sig sammen til en kugle, når man rørte ved den. Vi så også et ”kvælertræ”, som finder er andet træ det vokser op ad og til sidst omfavner helt, så værtstræet går ud - altså kvæler. Vi var helt gennemblødte af sved, da vi kom hjem efter en time.

Eftermiddagen gik med at slappe af i varmen – der blev spillet fisk, leget med petshops og plusplusser. Der var meget varmt og meget fugtigt, og som sagt ikke noget airconditioning. Kun en propel i loftet og åbne vinduer med myggenet. Kl. 16 stod vi ud igen for aftentur – efter grundig imprægnering i myggebalsam - for at se flere dyr. Vi sejlede samme sted som aftenen før, blot sejlede vi lidt længere op ad bifloden. Vi så igen mange aber, både de specielle næseaber, langhalede makakker og grisehalede makakker. Vi så både isfugle og andre fiske-fugle.

Som noget specielt denne aften lykkedes det vores guide Jonathan og han speedbådfører at spotte to meget specielle slanger, som lå og gemte sig i grene over floden. Den ene var en gul-ringet katteslange (yellowringed cat snake eller mangrove snake). Meget flot lå den og sov i en gren lige over vores hoveder. Den var flot sort med helt klare gule ringe og et gult hoved. Den er kun let giftig. Den anden slange vi så var en tempel slange (tempel snake eller Wagler's common pit-viper). Den var grøn og nærmest usynlig i træet. Derudover var den dødelig giftig, og vores guide var en blanding af ophidset og skræmt. Vi sejlede helt ind under grenen, hvor den lå og sov, men den var stadig nærmest usynlig. Efter dette var vi parate til at tage hjem. Børnene var i hvert fald trætte af at se på aber.

En speciel ting ved lodge'en (Kinabatanga Riverside Lodge) var, at der var dresscode i restauranten om aftenen. Alle skulle have sarong på, og der var en sarong til hver på værelset. Det var specielt og også lidt sjovt. Noget andet, som vi har studset over er antallet af insekter. Vi havde regnet med, at der ville være fyldt med myg og andre flyvende insekter, når der var så meget vand omkring os. Men det var ikke noget problem, at restauranten var åben til alle sider og der var lys. Der har været enkelte insekter, men mest af de flotte (sommerfugle) eller krybende (myrer) slags.

Lørdag d. 18/10

Denne dag har mest været en transit-dag. Vi fik lov til at sove til kl. 6. Morgenmad kl. 7 med udcheckning og afgang kl. 7:30 med speedbåden tilbage til Sandakan. På turen hjem fik vi lige et par ekstra dyr med på listen. En 2½m lang krokodille lå og solede sig på brinken undervejs. Den var flot skak-ternet på halen. Vi kom helt tæt på før den gled i vandet og sank i dybet. Det er ikke uden fare at børnene bader i floden. Senere så vi en fjerde slags aber, som vi ikke lige fik navnet på. De lignede de andre makakker.

Floden er for øvrigt stor. Den var vel 100-150m bred hvor vi var, 45km inde i landet, og den flød forholdsvist hurtigt, vel omkring ½m/s. De sagde den var 10-12m dyb, så der kommer altså en del vand forbi. Fordi landet er så lavt kunne man selv så langt oppe ad floden mærke tidevandet. Floden havde ½m forskel på højt og lavt vand, og det var simpelthen fordi havet langt borte havde tidevand. Floden var en transportvej, ikke kun for os, men også for fragt op ad floden. Store pramme med vejmateriale, kraner, lastbiler osv. blev trukket eller skubbet op og ned ad floden. Der var også færger til biler, som sejlede på langs og på tværs af floden.

Floden er mudderbrun pga en del sediment eller silt fra landet længere oppe. Derudover var der mange store træer og stammer som flød på floden eller som sad fast i bunden og stak op. Derfor var det ikke sådan bare at sejle speedbåden, da de konstant skulle navigere mellem disse.

Ved mundingen var der en anden speciel ting. Da vi kom op ad floden var det skarpe skel mellem det brunlige flodvand og det klare havvand lige ved flodmundingen. Da vi sejlede tilbage var dette klare skel vel 10km fra mundingen hen langs kysten. Dette var sikkert forskellen om det var højvande eller lavvande, men det var alligevel utroligt så langt flodvandet trængte ud fra kysten før det sank ned under saltvandet.

Nå, vi havde derudover en begivenhedsløs tur tilbage til Sandakan. Vi blev samlet op af en bus og kørt op til et buddhistisk tempel. Det var ret nyt, men utroligt flot. Over halvdelen af befolkningen i Sandakan er kinesere og dermed buddhister. Derudover var der en flot udsigt over byen. Efter besøget i templet, blev vi kørt til byens bedste hotel, hvor vi fik frokost. Der var et bryllup i gang på hotellet så vi fik også lige set ,hvordan et sådan tager sig ud. Temaet var vist lilla – og det endte med at gommen måtte en tur i poolen...

Kl. 14 skulle vi flyve fra Sandakan, så vi blev kørt til lufthavnen. Derfra fløj vi tilbage til Kota Kinabalu, hvor vi igen blev hentet af en chauffør – det var igen Charlie, som havde lært at sige ”Jeg kan li jer” fra første gang vi mødte ham (han bad os skrive det ned). Der kommer en del danske turister, og Charlie vil gerne lære dansk. Til gengæld fik Anna skrevet et par malaysiske gloser ned Denne gang skulle vi ikke til Shangri-La, men blev vi kørt ud til havnen. Her hvor vi skulle med en lille speedbåd 20 minutter ud for kysten til øen Gaya. Her skal vi bo i 5 dage i luksus på Gayana Eco Resort, et kombineret luksushotel og marineøkologisk center. Det er lavsæson, så der var ikke så mange andre gæster. Der er stadig fuldt bemandet, så man skal ikke vippe meget med fingeren før man bliver hjulpet. Vi pakkede ud, spiste middag på den ene af de to restauranter og gik så i seng. Vi bor i et hus på pæle i havet, så vi har bølgeskvulp uden for vinduet. Vores hus vender ind mod kysten med 3m til regnskoven, så bølgeskvulpet er ledsaget af regnskovslyde.

Det var så den første, meget begivenhedsrige uge af vores tur!

Søndag d. 19/10

Den første morgen vi vågnede, og trak gardinerne op, så vi en leguan eller lignende på vej ud i vandet under vores hus for at fiske...

Op og spise morgenmad – man vælger først om man vil have te eller kaffe samt juice. Derefter vælger man fra et menukort hvad man skal have som første ret og som anden ret. Det er altså ikke et sted der kommer mange børn for der er ingen børnemenu og det hele er meget fint, men det lykkes at finde noget på menukortet som ungerne kan spise fx toast og tykke pandekager med sirup. Vi andre fik frisk tropefrugt med yoghurt og sirup – det var mest sirup og ikke så meget yoghurt...

Bagefter badede ungerne mens Anna holdt øje med dem og Lars fik ordnet tekst og billeder til hjemmesiden. Derefter tog Lars en dukkert sammen med ungerne i poolen. Poolen er et kapitel for sig. Den får tilført frisk vand fra bjerget og når man kigger ud over den, så kan det se ud som om hav og pool smelter sammen – meget flot.

Da det var tid til frokost, så var badningen slut. Bagefter blev der slappet af indendøre for der kom en ordentlig regnskylle som varede et par timer. Det bliver ikke køligere efter en regnskylle med tordenvejr – tværtimod... Inden vi fik set os om, så var dagen gået og det var tid til aftensmad. Anna og Lars havde besluttet, at de ville spise på fiskerestauranten, men det er jo ikke lige noget for Johan og Linnea, så det blev besluttet, at Johan og Linnea kunne bestille noget fra room service, og se en film, mens Anna og Lars gik på fiskerestauranten.

Fiskerestauranten var noget for sig. Det var en kinesisk restaurant og alle fiskene gik i akvarier ved indgangen. Det er frisk fisk. Derudover er restauranten placeret ude i bugten i en åben pavillon på pæle (med tag over). Der er ca. 3m dybt omkring, og om aftenen har de lys under vandet. Så kan man se en masse fisk der svømmer rundt om korallerne, dyreplankton i overfladen, små fisk og fisk helt op til over ½m længde. Der var voldsom aktivitet i vandet, da det jo også var restaurant for fiskene højere oppe i fødekæden.

Maden var super god. Vi fik grillet king prawns, stærkt krydrede blæksprutteringe og en portion af deres lokale grøntsager (Sabah Vegetable) – de minder meget om fine grønne asparges i smag og konsistens. Disse var lavet i smør og hvidløg. Hertil ris og soya. Vi spiste med pinde – der var ikke lagt andet bestik frem. Bagefter gik vi en lille aftentur og så på de mange fisk der svømmede i lyset under gangbroerne. Ungerne havde rigtigt hygget sig med mad på værelset og film, så det var en win-win situation.

Mandag d. 20/10

Her er et marineøkologisk center ,der arbejder med at genoprette koralrev og opformere sjældne fisk til udsætning. Bl.a. kæmpe muslinger og napoleonsfisk. Vi fik dog ikke besøgt stedet den første dag, da der er faste åbningstider, og vi var ikke lige klar til åbningstiden om formiddagen. Den gik med at Johan og Linnea plaskede rundt i poolen. Inden vi fik set os om, så var det frokosttid og bagefter er det så varmt at man bare flader ud indtil den værste varme er overstået...

Lige ud for receptionen fodrer de fisk (for turistrenes skyld!!!) kl. 8.30 hver morgen. Der er også et koralrev, som de har bygget op, og hvor de blandt andet sætter kæmpemuslinger ud. Der vrimler med småfisk, som man kan se med det blotte øje, da vandet er meget klart. Der er klovnefisk (ligesom Nemo), papegøjefisk , ”synålefisk”, og mange andre fisk som vi ikke lige kan navnet på. De er der i mange farver, størrelser og former. Der er søpindsvin, søanemoner, søpølser og meget mere. Ærgerligt vi ikke har et kamera som kan tage billeder under vandet, men det må man tænke sig til.

Om eftermiddag prøvede vi en vandcykel, men det gik ærlig talt for langsomt, så den blev skiftet ud med en toer kajak til Linnea og Lars, og hver sin enerkajak til Johan og Anna. Så gik det hele lidt hurtigere, men man blev godt nok våd i måsen. Vi plaskede lidt rundt uden for hotellet, og vel tilbage, måtte vi lige en tur i poolen for at køle af.

Efter aftensmaden gik vi en tur for at Johan og Linnea også skulle se alle de fisk , vi så mens vi var på fiskerestaurenten aftenen før. Der var lige så meget gang i den som om aftenen før, men denne gang så vi også et par mindre blæksprutter jage fisk. De var godt nok hurtige, og de fik da også nappet et par små fisk til aftensmad. Selv personalet sad på knæ på broen for at følge med i jagten.

Tirsdag d. 21/10

I dag var vi i det marineøkologiske center klappet en 1m lang haj (godt nok uden tænder – en sandhaj). Den var fanget i et fiskenet, og var kommet til skade, så den var lige på ”sygehuset” for at bliver frisk igen. Der var også en grøn havskildpadde, som ikke var så gammel, da den stadig spiste fisk og ikke kun ”grønt”. Desuden var der også en af de sjældne Hawksbill havskildpadder. Vi fik lov at klappe dem begge... Begge skildpadder har været fanget i fiskenet, og bragt ind af fiskere til centret, så de kan komme sig inden de sættes ud igen. Vi så fx også søpindsvin, og man kunne se det ene øje de har – det er orange og sidder lige midt i mellem alle de lange sorte pigge. Det ser lidt uhyggeligt ud, men søpindsvinet er ikke giftigt. Man skal dog passe på ikke at træde på dem når man er ude at svømme/snorkle, da det gør ondt, og der vokser ikke en ny pig ud igen på søpindsvinet.

På centeret har de også en ”føle”- tank, hvor man må røre ved søpølser – eller sea cucumbers, som de hedder på engelsk. De griner lidt, når vi fortæller havde det hedder på dansk, men synes det passer meget godt. Der var også flotte blå søstjerner, som man kan holde i hånden.

De har også mange flotte akvarier med nogle af de mange fisk, der bor ude på korallerne. Der er Nemofiskene - eller klovnefisk som de hedder. De er rigtig flotte. De klarere sig ved at gemme sig i giftige søanemoner. De er egentlig ikke selv modstandsdygtige over for søanemonernes gift, men hærder sig selv ved at gradvis gnubbe hele kroppen i søanemonerne. De begynder med at gnubbe halen i en søanemone, og så øger de gradvis det område som udsættes for søanemonens gift indtil hele fisken er immun og kan gemme sig i søanemonerne. Ganske smart...

Der var også kæmpemuslinger – giant clams. De var meget store!!! Vel 30cm i diameter, men de kan blive endnu større.

Efter frokost og eftermiddags hvil, regnede det, så vi sad inde og hyggede os. På et tidspunkt gik Linnea sammen med Lars op til poolen for at bade selvom det smådryppede. Det er jo ikke koldt, når det regner her. Johan og Anna blev tilbage og læste i hver sin bog. Mens de sad og læste kom der et par aber på besøg – det er ikke uden grund, at vi ikke skal have vinduet åbent, for de sad i et træ lige ud for vinduet som blot er en lille meter fra vinduet – de kan hoppe ganske langt. Det var langhalede makakker. Der var både store og små. Linnea og Lars nåede ikke tilbage til at se dem, men til gengæld, så havde poolen og restauranten besøg af aberne som personalet måtte jage væk inden de kom for godt i gang...

Aftensmaden indtog vi på vores stamrestaurant (der er to – en fiskerestaurant og en mere almindelig restaurant), men vores stambord var optaget af nogle andre gæster, så vi måtte vælge et andet bord. Efter aftensmaden fik Johan og Linnea lov til at se en film, men Anna og Lars gik en tur. Det er ikke fordi man kan komme langt omkring, men vi endte i baren (som de eneste gæster) med udsigt ind mod KK (som man kunne se som lyspunkter i det fjerne) og fik en øl og en drink.

Vi havde lige været ude at vende ved fikserestaurenten for at tjekke om vi kunne se fisk, men de havde slukket for alt lyset, så det var lidt mørkt.

Onsdag d. 22/10

Vi forsøgte at stå tidligt op, da vi skulle se fiskefodring – både ved receptionen og lidt ude i deres ”net”. Ude ved deres net var der kæmpefisk som vi ikke lige ved havd hedder – dem havde de 12 stykker af. De gik sammen med en masse mindre fisk som selskabsfisk.

Og så var der flotte blå Napoleonsfisk (kæmpe store). De havde også selskabsfisk. De ville forsøge at formere dem til udsætning, men lige nu er de ved at finde ud hvordan de skal gøre det.

Et mysterium, som vi havde snakket om, er hvordan formere de gigantiske muslinger (giant clams) sig. Derfor vi måtte igen hen i marinecentret for at spørge. De gigantiske muslinger er hermafroditter – de sender først en sky af sperm ud og derefter æg. De er MEGET små. Her på centret får de muslinger til at sende ”skyen” afsted, derefter samler de vandet op, så lader det hvile en dag eller to, filtrerer det, og tjekker så i mikroskop som æggene er blevet befrugtet. Det har på dette tidspunkt udviklet sig til små larver, der som sagt ikke kan ses med det blotte øje, men kun i mikroskop. Så er larverne klar til at begive sig ud i verden for at finde et sted de kan vokse. Dem i centret bliver flyttet over i en anden vandtank, hvor de kan vokse sig større inden de sættes ud i havet. På centret har de 8 forskellige slags kæmpemuslinger.

Torsdag d. 23/10

I dag forsøgte vi igen at stå tidligt op, så vi kunne få lidt mere ud af dagen – det lykkes næsten. Her er meget varmt og en brændende sol fra ca kl 12 til 15, så der hviler vi og undgår på den måde solen. Vi spiser frokost og bagefter læser, tegner, sover til middag mm. Efter kl. 15 er det tid til at lave et eller andet

I dag fik vi snorklet to gange. Den første gang var her ved revet lige ved receptionen og så tog vi lige en tur med kajak ud til en nationalpark, hvor vi skulle betale lidt for at gå i land og snorkle i ”deres” vand. Her er koralrevet naturligt, men ikke så flot som det koralrev de har bygget op og vedligeholder ved receptionen – vandet var heller ikke så klart.. Vi nåede dog ikke at snorkle så længe, da en tordenbyge truede forude, og Anna synes ikke det var en god ide at snorkle og padle rundt i tordenvejr. Vi fik svømmet ind til stranden igen og sat kajakkerne i vandet, og så gik turen tilbage til Gayana. Der er ikke så langt, men alligevel... Og så begyndet det at regne og det er nok det mest intensive regn vi har oplevet indtil videre. Det holder dog ikke ungerne tilbage for at lige snuppe en tur i poolen... Lars gik med og Anna gik hjem for at lige få opdateret dagbogen, som vi pt er lidt bagude med.

Efter en tur under bruseren sidder vi nu her og lytter til lyden af regn, der falder på skoven lige ud for vores vindue – vi satser på at aberne ikke lige kommer springende ind i dag. De sidder nok og trykker et sted inde i skoven i læ et et andet sted. Det er rigtig hyggeligt, og havde vi siddet hjemme i Danmark, så ville det måske være med en kop varm kakao, men det går ikke her...

Vi har rigtig fået slappet af de dage her på øen i vekslende sol og regn. Det er nu ikke fordi det har regnet meget, men ind imellem har det da regnet i længere tid (dvs. mere end en time). I forhold til, at det ifølge statistikken, er den mest regnfulde måned, så skal vi ikke klage mht. vejret.

I dag fik vi snakket om, hvad Linnea og Johan savner hjemmefra. Det største savn var en ostemad, en spegepølsemad, en kop te med skummetmælk og et glas skummetmælk (evt. som kakaomælk). Vi har spist på restaurant hver frokost og aften siden vi kom, og det er uden mælkeprodukter. Det mælk vi har kunnet få har været sødmælk fra New Zealand (!) og det har altså ikke helt været efter ungernes smag; de får normalt skummetmælk. Vi drikker ret meget mælk derhjemme, så det er nok noget af det vi skal rette op på når vi kommer til New Zealand. Smørret vi får hernede er også fra New Zealand.

Efter aftensmaden, som set (eller smagt) med voksne øjne var rigtigt lækker, fik ungerne lov at se en film, og Anna og Lars ville lige gå en tur for at kigge på fisk. Desværre var der ingen blæksprutter på jagt vi kunne se, men vandet var helt klart, og vi kunne se bunden helt ned til 4 meters dybde. Utrolig flot med alle fiskene svømmende rundt. Bagefter ville vi besøge baren, men den var lukket. Der var nok for lidt gæster som besøgte den – og de kunne nok ikke leve af at vi kom en times tid, fik en enkelt drink og et spil backgammon. Det var i øvrigt helt nyt for vi var nødt til at pakke det ud da vi var der forleden...

Fredag d. 24/10

Anna stod op lidt før de andre for at pakke . Der er godt nok meget, der skal pakkes, og når det er i rygsæk, så er det altså mest praktisk at een gør det for ellers er der ikke plads til det hele. Lars og ungerne pakker alt det andet – dvs. bøger, farveblyanter, legetøj, pc mm. Der er ganske meget, når det er spredt ud over en helt værelse....

Ungerne er næsten ikke til at få ud af sengen, men når man lokker med poolen, så går det lidt lettere. Efter morgenmad og skift til badetøj samt en hel del solcreme, er ungerne nu klar til at bruge lidt tid i poolen en sidste gang før vi skal herfra. Vi fik taget et billede af alle de venlige tjenere og kokke i Macac Cafe, hvor vi har indtaget de fleste måltider. Anna tøffede ned til receptionen for at checke ud – vi kunne desværre ikke beholde vores værelse til kl. 13, da der skulle ankomme en hel del gæster i dag, så vi måtte checke ud kl. 11. Nu sidder vi så ved poolen... igen...

Kl. 13 sejler vi fra Gayana, og ind til KK for lige at tilbringe et par dage inden vi skal videre til Singapore (eller ”syng-en-grøntsag” som Linnea bliver ved med at sige). Vi fik sagt pænt farvel til vores favorittjener (Anna), og da vi skulle gå, begyndte det at regne. Sikke en måde at sige farvel på – ”even the sky is crying ”. Hvis vi synes, vi var blevet pænt modtaget, så blev vi da også sendt afsted med maner. Fire medarbejdere fulgte os ud til båden og vinkede farvel. Og så en ganske kort tur i båd ind til Jesselton anløbsbroen. Inden KK kom til at hedde KK, hed byen netop Jesselton. Her blev vi også modtaget ved ankomsten – dog måtte vi selv bære vores bagage!!!

Endnu engang bliver vi samlet op af en chauffør som kører os til hotellet. Det var ikke Charlie denne gang, men en anden. Han var ikke så snakkesaglig, så det blev bare transport... men det tog heller ikke meget mere end 10 minutter.

Vel fremme på hotellet (som vi havde boet på før) - godt varme – blev vi modtaget med gongong og klokkespil som tidligere. Der var dog ikke lige nogen til at tage vores bagage, så den bar vi selv ind, og vi henvendte os selv i receptionen for at tjekke ind. Vi fik dog hurtigt anvist en plads og fik en kold klud samt en meget sød velkomstdrink. Desværre var vores værelse ikke helt klart, men der ville kun gå en halv time! Vi tror nok, at de glemte os lidt for vi sad næsten en time, før Anna gik op i receptionen for at høre om det værelse nu ikke snart var klar. Det var det, så de havde glemt os, og beklagede mange gange. Ungerne var rigtig trætte, men de skulle lige en tur i poolen for at køle af. Men inden da skulle vi lige have vores bagage og badetøj. Der gik lang tid, og der skete ikke rigtig noget, så Lars fattede telefonen, og spurgte om de ikke snart kom med vores bagage. Jo, det skulle de nok – der gik ikke lang tid. Man kan godt sige vi er lidt forkælede, men når de nu ikke vil lade en tage sin egen bagage, så må man vel også regne med, at den kommer, når de sige den kommer!!!

Nå, men til trods den lidt uheldige start, så er ungerne lykkelige for værelset, der er nemlig to rum, så vi har en seng hver. Det meste af tiden har vi delt en stor dobbeltseng plus en opredning – det har været lidt trangt ind i mellem. Her er kabeltv og og internet,som virker (og er betydelig hurtigere end på Gayana).

Vi havde regnet med, at vi kunne spise tidlig aftensmad nede ved havet, men det står ned i stænger (raining cats and dogs), så vi besluttede, at vi ikke havde lyst til udendørsservering!!! Det blev en buffetløsning med alt hvad hjertet begærer. Johan fik sig to kæmpe portioner pasta med kødsovs og masser af reven parmesan, og fire store kugler chokoladeis. Linnea nøjedes med en portion pasta med kødsovs og masser af reven parmesan, og to kugler chokoladeis. Lars holdt sig heller ikke tilbage hvad angår chokoladeisen.

Godt mætte gik vi tilbage til vores værelse, hvor Linnea, Johan og Lars så ”Biler” eller rettere ”Cars”.

Lørdag d. 25/10

I dag var vi på bytur i KK, hvor vi lige skulle shoppe lidt souvernirs... Vi afslører ikke for meget for noget af det skulle gerne være en overraskelse ;-)

Vi tog en teksi (ja det hedder en taxi hernede på malay) ind til det næststørste indkøbscenter KK kan præstere (det største lå lidt fra selve centrum). Vi gik hurtigt igennem det og ned til havnen, hvor der er en mere traditionel åben handelsarkade for alskens kram, smykker, kunsthåndværk, tasker, tæpper og sager. Der var gang i handelen og det var mest lokale der købte ind her, men der var da et par turister. Der var et par andre afdelinger; en med drikke og frugt til umiddelbar konsumption, en med tørret fisk og en med frugt og grønt. Det så ud som om man kunne køb tørret søpølse – vi spurgte godt nok ikke, men det lignede det. Lugten fra ”fiske”markedet var ikke den bedste...

Vi vævede os rundt inde i kram-arkaden. Det var en lang åben bygning stoppet med boder. Gangene var lige så man kunne gå en person, og der hang ting og sager (varer) ned fra loftet, så man skulle næsten hele tiden dukke sig. Inde var der meget trangt, men meget hyggeligt og trygt. Der blev ikke forsøgt prakket varer på os før vi spurgte, så vi gik igennem et par gange, mens vi fik overblik over hvad vi ville købe af gaver til de forskellige – ikke at det var så let. De fleste solgte det samme, men der var små variationer. Der blev pruttet lidt med prisen (”is this your best price” - hvilket det naturligvis ikke var), men vi har nok alligevel betalt for meget. Det er dog ok, da vi fik en del med hjem. Varerne så ud til at være ok kvalitet. Da vi tidligere på ugen var i Nabalu ved Mount Kinabalu var vi inde i en mindre arkade af samme slags og der var tingene lidt billigere. Men dengang købte vi ikke noget. Sådan kan man blive klogere.

Da vi havde fået alle de gaver vi søgte, gik vi tilbage til det store indkøbscenter. På vejen gik vi langs havnefronten, og vi så et skib losse fangsten af store tun. De blev købt af en restauratør på stedet. De var ca. en meter lange.

Indkøbscentret var enormt og det var proppet med butikker. Og hver butik er proppet med varer. Der var også rigtigt mange mennesker, de fleste lokale malayer. Butikkerne var ret blandede med elektronik, mad, restauranter, osv. side om side. Grundarealet af dette indkøbscenter var nok ca. en fodboldbane, men til gengæld var der butikker i ti etager. Vi troede vi var nået op på toppen da vi var på femte sal, men det viste sig at der bare var endnu et torv med åbent rum for de næste fem etager. Prisniveauet lod til at stige som man gik op gennem bygningen, så de dyre mærkevare shops lå på de øverste etager.

På den nederste etage var der en bogmesse – og den blev virkelige promoveret med taler og sang. Det vistes sig at være traditionel malaysisk sing-a-long. Der var rigtig mange som stod og hørte på (og sang med).

Priserne var noget for sig. Der var adidas fodboldtrøjen til 99 ringit (1 ringit er ca. 1,60kr) og i butikken ved siden af kunne man få tre unavngivne t-shirts for 10 ringit.

Til sammenligning så vi at man kunne blive ansat som ”promoter” (sikkert sådan en der går rundt uden for butikken og trækker folk ind) til en løn på 20 ringit/dag, eller afrydder på Pizza Hut for 3 ringit/time.

Vi spiste på en Pizza Hut. Ungerne ville gerne have pizza efter alt det fine restaurantionsmad vi havde fået den seneste tid. Nu skulle det være fed junkfood med masser af ost. Det lykkedes også. Stedet var noget fedtet, men til gengæld fuldstændigt proppet med folk; vi stod i kø for at komme ind. Senere var der kontrasten til den noget mere checkede (og dyre) Starbucks, hvor vi fik en kop god kaffe; der var der god plads og ved enkelte af bordene var der stik til den bærbare. Man kan være sikker på at kaffen smager af det samme – i Kastrup fik vi også kaffe og latte på Starbucks, og det smagte næste fuldstændig ens ;-)

Vi tog en teksi tilbage. Det kostede 15 ringit for turen på ca. 15 minutter. Alle teksier er af samme mærke, nemlig en toyota corrolla kopimærke Proton produceret i Malaysia. De er meget stolte over, at de selv kan producere biler. Bl.a. er der på deres 100 ringit seddel billede af en bilfabrik.

Vejret denne dag har været rigtigt trist, så det var en perfekt dag at gå på indkøb (i et center). Det har pisket ned med regn, ikke bare sådan et dansk regnvejr. Der kommer virkeligt noget vand ned og det har været hele dagen. Luften er stadig 30 grader.

Søndag d. 26/10

Det regnede stadig, da vi stod op – der var meget vand på ”græsplænen” - og alle solstolene måtte vist kaldes for regnstole... Vi havde pakket det meste aftenen før, så vi kunne tage det med ro og spise morgenmad i ro og mag. Vi fik anvist et bord med det samme, da vi kom ned i restauranten. Der var ligesom dagen før, rigtig mange mennesker, og et overdådigt udvalg af morgenmad. Det dækker europæisk/amerikansk morgenmad samt malaysisk eller asiatisk og kinesisk morgenmad, så der var noget for enhver smag.

Da vi skulle til lufthavnen kom Charlie, som tidligere har fragtet os til forskellige steder, for at køre os ud til KK internationale lufthavn. Her fik Linnea en lille stof-havskildpadde for de næstsidste ringit, og i en butik længere henne købt vi bolsjer for de aller sidste ringit,. Det er nemlig forbudt at sælge og købe tyggegummi i Singapore – og dermed nok også forbudt at tygge på det, så det blev bolsjer til flyveturen. Vi var en lille smule forsinkede fra KK, men det var ok – vi skulle jo ikke nå et fly videre før om tre dage.

Se videre om rejsen i dagbogen fra Singapore.